Indlæg om: Hjælpemidler

Ledsageordning

Er du mellem 12 og 67 år, og har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge kommunen om en ledsageordning. Hvis du har fået tildelt ledsageordningen, inden du er fyldt 67 år, kan du fortsat benytte ordningen, når du er fyldt 67 år.

Borgerstyret personlig assistance, BPA

Du skal normalt have en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der medfører et omfattende behov for hjælp for at få en BPA-ordning, eller have et hjælpebehov, som ikke kan dækkes af personlig og praktisk hjælp.

Hjælpemidler

Hvem kan søge om hjælpemidler? Du eller dit barn med et varigt fysisk eller psykisk handicap kan blive aflastet i hverdagen med hjælpemidler. Hvis du søger og kommunen bevilger et hjælpemiddel, kan du låne det gratis, eller du kan få tilskud til, at du selv kan købe det.